En forårsdag i Danmark, mere specifikt d. 11. maj 2017, blev en ny faglig forening dannet: Idehistorielærerforeningen.
Vi er en forening for alle dem, der underviser i, eller har en interesse for, det nye obligatoriske fag ved HTX - vi skal nok snart fortælle noget mere om os selv - indtil da - på gensyn!
Bestyrelsen udgøres af:
Formand: Magnus Bønneland Mortensen
Kasserer: Hans Jørgen Thorøe - Odense Tekniske Gymnasium
Bestyrelsesmedlem: John Moss - Svendborg Tekniske Gymnasium
Webredaktør: Peter Larsen - Learnmark Gymnasium HTX
Velkommen til idéhistorielærerforeningens hjemmeside!
Idéhistorie er et fag på B-niveau udviklet til det tekniske gymnasium, htx. I begyndelsen som et supplement til faget teknologihistorie på C- niveau, men med gymnasiereformen i 2017 et obligatorisk fag på htx.
Formålet med faget er at give htx-eleverne en teknologisk dannelse og en historisk bevidsthed ved at se på anvendelsen af teknologier og idéer i et historisk perspektiv, så eleverne får en forståelse for, og tager stilling til, hvordan samspillet mellem idéer, teknologier og samfundets udvikling er foregået – og foregår – i en historisk sammenhæng.
Undervisningen i faget står på tre ben – et idéhistorisk, et teknologihistorisk og et almenhistorisk, med hver deres faglige metoder og tilgange, der med et problemorienteret udgangspunkt anvendes til at belyse overbliksskabende forløb og analysere historiske cases – fra oldtiden til i dag.